← Tilbage til HAL

Modeller

HAL giver dig adgang til otte sprogmodeller fra tre leverandører. Her er en pegepind til, hvilken du skal vælge hvornår.

Den korte version

Vælg også efter, hvor dine data må ende: EU, USA eller Kina. Se databehandling. Du kan skifte model midt i en samtale.

Alle modeller kan bruge HAL's søgeagent, der søger på nettet, når spørgsmålet kræver aktuel viden.

🇪🇺 Mistral fra Frankrig

Fransk virksomhed under EU-ret. Data opbevares i EU. Det oplagte valg, når indholdet ikke må forlade Europa.

Mistral Small 🇪🇺 Billigst
Billeder Caching

Brug til: Hurtige spørgsmål, oversættelser, omformuleringer, idéudvikling og brainstorm. Lynhurtig og næsten gratis.

Eksempel: "Foreslå 10 navne til min nye virksomhed" eller "skriv en festsang til min onkels 60-års fødselsdag".

Brug ikke til: Komplekse analyser eller kode, der skal virke i første forsøg.

Mistral Medium 3.5 🇪🇺 Standard i HAL
Billeder Caching

Brug til: Almindeligt skrivearbejde, e-mails, ansøgninger, mødereferater og grundige svar på faglige spørgsmål. Kan læse billeder.

Eksempel: "Skriv et høfligt afslag til en leverandør" eller "forklar mig, hvad en ESG-rapport er".

HAL's standardvalg, fordi den er europæisk. Bemærk, at den ikke længere er billig: Den koster mere end Claude Haiku. Se priser.

🇺🇸 Claude fra Anthropic, USA

Stærke på komplekse opgaver, sprog og kode. Alle Claude-modeller kan læse billeder og bruger caching, der gør lange samtaler billigere. Data opbevares i USA.

Claude Haiku 4.5 🇺🇸 Billigste Claude
Billeder Caching

Brug til: Hurtige svar i god kvalitet uden at trække de store modeller frem.

Eksempel: "Opsummér den her mail i tre punkter" eller "find tre nyheder om shipping i dag".

Claude Sonnet 5.5 🇺🇸 Arbejdshest
Billeder Caching

Brug til: Tekster, der skal læses af andre: rapporter, præsentationer og analyser med substans. God balance mellem pris og kvalitet.

Eksempel: "Skriv et notat til bestyrelsen om risikoen ved valutaudsving" eller "analysér den her PDF og find de fem vigtigste punkter".

Claude Opus 5 🇺🇸 Dyr
Billeder Caching

Brug til: Kompleks kode, juridiske og videnskabelige tekster og alt, hvor fejl er dyre.

Eksempel: "Skriv en Python-funktion, der læser EDI-filer og håndterer alle undtagelser" eller "gennemgå den her kontrakt for uklarheder".

Claude Fable 5.1 🇺🇸 ⚠️ Dyrest
Billeder Caching

Brug til: De sværeste opgaver, når Opus ikke slår til.

Bemærk: Fable koster det dobbelte af Opus og fem gange så meget som Sonnet. Svaret vises først, når det er helt færdigt, så der kan gå lidt tid. Anthropic gemmer beskeder til Fable i 30 dage som led i deres sikkerhedsarbejde. Se databehandling.

🇨🇳 DeepSeek fra Kina

Hurtige, dygtige og meget billige, især til kode. Men data behandles og opbevares i Kina, og DeepSeek lover ikke at holde dine beskeder ude af træningen af deres modeller. Send aldrig personlige eller følsomme oplysninger til DeepSeek.

DeepSeek Flash 4.1 🇨🇳 Billigst
Billeder Caching

Brug til: Kode, fejlsøgning og tekniske spørgsmål uden følsomt indhold. Den tænker, før den svarer, så der kan gå et øjeblik, før svaret kommer.

Eksempel: "Hvorfor giver den her funktion en KeyError?" eller "omskriv det her script, så det bruger færre linjer".

DeepSeek V4 Pro 🇨🇳
Billeder Caching

Brug til: Større kodeopgaver og tekniske analyser, når Flash ikke slår til. Stadig billig.

Samme regel: Ingen personlige eller følsomme oplysninger.

Hvilken model skal jeg vælge?

Start billigt, og skift op ved behov

  1. Start med en billig model: Mistral Small, eller DeepSeek Flash, hvis indholdet ikke er følsomt.
  2. Er svaret fint, så behold pengene i lommen.
  3. Er svaret sjusket eller forkert, så skift til Mistral Medium eller Sonnet 5.5 og spørg igen.
  4. Slår det stadig ikke til, så skift til Opus 5.

Tommelfingerregel efter opgave

💰 Tokens og priser 🔒 Databehandling ℹ️ Om HAL