Den korte vejledning til at komme i gang med HAL.
Helt ny? Eller bare nysgerrig efter detaljerne?
Log ind med dit brugernavn og din adgangskode. Klik Ny samtale for at starte. Dine tidligere samtaler ligger i panelet til venstre.
Skriv i tekstfeltet og tryk Send eller Enter. Shift + Enter giver linjeskift uden at sende.
I rullemenuen øverst kan du vælge mellem otte modeller fra tre leverandører:
Standardmodellen er Mistral Medium. Du kan skifte model når som helst, også midt i en samtale.
Valget af model er også et valg af, hvor din besked sendes hen. Send aldrig personlige eller følsomme oplysninger til DeepSeek. Læs om modellerne og databehandling.
Et projekt samler sine egne samtaler og sine egne kontekstfiler, adskilt fra resten. Brug det, når du arbejder på flere ting, der ikke skal blandes sammen.
Brug 📷-knappen eller træk et billede ind i chatvinduet. Billedet sendes med din næste besked, og modellen kan beskrive og analysere det.
Du kan vælge flere billeder ad gangen. Klik på et valgt billede for at fjerne det igen.
Bemærk: Mistral Small og DeepSeek V4 Pro kan ikke læse billeder. Brug en af de andre modeller.
Brug 📄-knappen og vælg en fil. Teksten trækkes ud og sendes med din næste besked. Filen gemmes ikke på serveren bagefter.
Brug den, når HAL skal læse noget én gang, fx en regning, en mail eller en kort rapport.
Træk en fil ind i chatvinduet, eller upload den via panelet til venstre. Filen gemmes og sendes med i alle dine samtaler, eller i alle projektets samtaler, hvis du har valgt et projekt.
Brug den til det, modellen altid skal vide: dit CV, en beskrivelse af din virksomhed, en ordliste eller en manual.
Slet kontekstfiler, du ikke bruger længere. De tæller med i dit forbrug, hver gang du sender en besked.
Træk en fil direkte ind over chatvinduet. HAL finder selv ud af, hvad det er:
JPG, PNG, GIF, WEBP
PDF, TXT, XLSX, DOCX, ODT
Maksimal filstørrelse: 5 MB.
HAL's søgeagent vurderer hver besked og søger på nettet, når spørgsmålet kræver aktuel viden. Det virker med alle modeller. Svaret får klikbare kildehenvisninger [1], [2] osv. og en kildeliste under svaret.
Med knappen for websøgning øverst i samtalen bestemmer du:
Kildeteksterne tæller som input-tokens, så et svar med søgning koster lidt mere.
Alle dine samtaler gemmes automatisk og vises i panelet til venstre.
Ny samtale for at starte forfra.Start en ny samtale, når du skifter emne. Lange samtaler bliver dyre, fordi hele historikken sendes med hver gang.
Hold musen over et svar fra HAL, og klik 📋 i nederste højre hjørne for at kopiere teksten.
HAL kører med forudbetalt saldo. Du betaler for det, du bruger.
Detaljer om priser og tokens finder du under tokens og priser.
HAL virker på telefon og tablet i browseren. Åbn panelet til venstre med ☰-knappen øverst til venstre, og tryk uden for panelet for at lukke det igen.
Find Skift adgangskode i panelet til venstre. Har du glemt den, kan du nulstille den via glemt adgangskode.
Læs mere under om HAL.